(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 4. juni 2012)

Vi
kommunikerer mere end nogensinde. Men det sker på afstand. Vi har skabt et digitalt-teknologisk
univers, hvor der konstant stræbes efter forbindelse. Men der er tale om en
teknologisk forbindelse og ikke en direkte menneskelig kontakt.

Selv
når vi er fysisk sammen, er vi langt fra hinanden. På arbejdet tjekkes beskeder
via smartphone eller andre mobile enheder under møder og konferencer.
Studerende sidder i dag med hver deres computer og har kontakt til hele verden,
men kun delt opmærksomhed med verden omkring sig. Opmærksomhed deles kun, hvis
det interesserer mig. I hjemmet kan familier også sidde sammen med hver deres
enhed, alt imens der bliver sendt mails, sms, og tekstbeskeder til sociale
netværk.

I
dag skal vi alle være opkoblet, men frakobler samtidig det menneskelige nærvær.
Vi er derfor begyndt at forvente mere af teknologien end af hinanden. Vi er
sammen, men alligevel langt væk. Vi er blevet alene sammen, som professor i
psykologi fra MIT, Sherry Turkle, udtrykker det i bogen ’Alone Together’. I
vores højteknologiske samfund er det at være alene ensbetydende med at være
uden kontakt til en teknologisk enhed. Når vi sidder alene, går der ikke mere
end få minutter, før vi rastløst leder efter vores teknologiske gadgets.

Det,
vi før delte med hinanden, deles nu digitalt. Tanker og følelser afstemmes i
mindre grad med øjenkontakt, men sker som delte beskeder i sociale netværk.
’Jeg deler, altså er jeg’. I dag leder mange derfor efter en opkobling, hvis de
er fyldt med tanker og følelser. I dag kan man se folk gå alene eller sammen i
by, skov eller ved strand, hvor der ikke kigges ud eller efter noget, men ned
på en mobil teknologisk enhed.

Jeg
arbejder med etik. Etik angår normer og værdier, som de kommer til udtryk i
mødet med andre mennesker. Men etiske værdier er ikke noget, vi får via mail
eller stemmer om, men derimod noget vi afstemmer i et menneskeligt nærvær. Det
er gennem nærværet, at vi pudser og høvler på karakteren, så vi ikke fremstår ubehøvlede.
Etik angår karakteregenskaber, der langsomt vokser i et menneskeligt samvær.
Det kan en opkobling til digitale netværk ikke sætte flueben ved. Vi bør derfor
besinde os på vigtigheden af det menneskelige nærvær, ellers kan vi let ende
som opkoblede egoister, der ikke har blik for hinanden.

Selv
om jeg personligt er flittig bruger af digital kommunikation, mener jeg, at vi
bør tage skridt til etablering af opkoblingsfri zoner på arbejdspladsen og i
hjemmet. Steder hvor dialogen og nærværet værdsættes, og hvor en direkte dialog
får plads. Samtidig bør vi minde hinanden om, at indimellem sms’er, mails og
facebook-opdateringer, er livet noget, der leves i samværet – og især i de uredigerede
øjeblikke, hvor vi træder frem som menneske og bliver til et medmenneske.