(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 28. juni)

Sommertid
er ferietid. Men den eneste måde, hvorpå vi kan holde ferie, er ved at holde
ferie fra noget. Det giver ikke mening at sige, at man har ferie hele året. Hvis
man daser på en tropeø hele året, bliver serviceret, læser bøger, hopper i
poolen og smører sig ind i solcreme er der på ingen måde tale om ferie, hvis
man ikke laver andet. Af samme grund er det at have fri fra arbejde ikke
nødvendigvis det samme som at holde ferie. Stadig flere danskere fortsætter
således med at arbejde, selvom de har fri. Ferien er et brud med noget. Jo
større brud, desto større oplevelse af ferie. Ofte har vi derfor behov for at
tage væk, dvs. rejse et sted hen, der netop ikke ligner hverdagen. Men vi kan
også bryde med fysisk passivitet og tage på en daseferie eller omvendt bryde
med stillesiddende arbejde og tage på vandretur. Bruddet kan også ske fra kulde
til varme eller fra varme til kulde, fra land til by eller fra by til land. Det
mest typiske for de mange arbejdssomme danskere er vel nok, at vi bryder med hverdagens
travlhed for at kunne dyrke langsommeligheden. Modsat gælder det for dem, som
ikke har haft travlt. Her vil nydelsen af langsommelighed ikke kunne nydes i
samme omfang. Ud fra denne besnærende logik er der noget afslørende ved måden,
vi taler om ferie på. Vi kan således høre en kollega sige: ’Det bliver rart
bare at være sammen som familie’, Hvilket netop antyder, at familien ikke er
meget sammen i hverdagen. Et andet typisk, men dog ret nyt udtryk, lyder: ’det
bliver skønt bare at kunne trække stikket ud’. Dette er samtidig en fortælling
om, at computer, mail og telefon fylder (for) meget i hverdagen. Mest gængs er
udtrykket ’det bliver rart bare at kunne slappe af’, som afslører at denne
person almindeligvis er fortravlet. Følger vi denne tanke helt til dørs, bør den
forestående ferieplanlægning ikke begynde med selve målet med ferien, men
derimod tage udgangspunkt i hverdagen. Hvad og hvor er det hverdagen skal
brydes? Vil vi bryde med larmen eller stilheden? Vil vi bryde med samværet
eller ensomheden? Vil vi bryde med planlægning eller manglende struktur? Vil vi
bryde med udsigten eller indsigten? I sidstnævnte tilfælde kan der være tale om
kultur og/eller naturferie. Ferietid er derfor en brydningstid. Brug den
fornuftigt. Alternativt vil ferien hurtigt blive afbrudt.