(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 20.3.2012)

Bør vi tillade at mænd føder børn? Bliver
spørgsmålet stillet på denne måde vil de fleste sikkert svare nej. Muligheden
opstår, hvis en kvinde skifter køn og efterfølgende bliver gravid. Lad os
derfor omformulere ovenstående spørgsmål. Bør vi automatisk kastrere borgere, der
skifter køn? Borgere, som oplever, at være fanget i den forkerte krop og derfor
blot ønsker at leve som det køn, de fra fødslen blev frarøvet? For mig at se er
der tre hensyn i denne sammenhæng, som hver især kræver opmærksomhed. For det
første har vi hensynet til de transseksuelle. Som regel er fokus netop ikke på at
blive forældre men et mere grundlæggende ønske om at leve som et helt menneske.
Når jeg siger det så skråsikkert, skyldes det, at vi globalt kun har set to eksempler
på, at en mand har født et barn. Skal vi alene af frygten for at se dette i Danmark
kastrere alle transeksuelle, der ønsker at skifte køn? For mig at se vil det være
at flytte fokus fra det som sagen drejer sig om. Samtidig skal det understreges,
at ønsker vi at sikre os, at mænd ikke får børn er vi ikke sikrede, hvis blot vi
kastrerer de transseksuelle. En transseksuel kvinde kan frit vælge at få børn,
hvorefter hun skifter køn og lader sig kastrere. I dette tilfælde vil vi også
se en mand, der har båret sit eget barn.

De fleste vil imidlertid pege på hensynet til
barnet som det altoverskyggende i denne sammenhæng. Jeg er helt enig i, at
dette hensyn er det absolut vigtigste. Men der er ingen undersøgelser, der
viser, at transseksuelle skulle være dårlige forældre. Tværtimod er det omsorg
og tilknytning, som er det primære for et barn. Samtidig vil et kastrationskrav
ikke ændre på, at nogle borgere vælger at skifte køn efter at de har fået børn.

Det sidste tredje hensyn er et mere diffust
hensyn til den offentlige moral. ’Vi vil som samfund ikke se, at mænd bliver
gravide’. Men hvorfor skal samfundet diktere moralen alene ud fra det som
flertallet ønsker at se og ikke se? Lad os i stedet se på argumenterne og få
præsenteret de vigtigste hensyn uden moralske fordømmelser. De vigtigste hensyn
i denne sammenhæng er for mig at se hensynet til barnet og de transeksuelle.
Her er det mindre sandsynligt, at vi her i landet kommer til at se mænd der bliver
gravide. Til gengæld ser vi borgere, som vi kan hjælpe gennem en kønsskifteoperation.
Skal vi samtidig kastrere disse borgere alene fordi der er noget vi som samfund
ikke vil se? Det mener jeg ikke. I det hele taget skal vi være varsomme med at
lade disse ekstremt perifere sager flytte fokus væk fra de egentlige
udfordringer i det danske sundhedsvæsen. Lad os i stedet fokusere på de
tusindvis af danskere, som hver dag lever med svære fysiske eller psykiske
sygdomme.