(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 26.3.2012)

Tillykke
med de lykkelige omstændigheder! Sådan lyder det ofte, når vi gratulerer de
vordende forældre. Men fremover bør det snarere lyde: Held og lykke med de
mange valg og fravalg. For allerede i dag bliver alle gravide tilbudt
risikoundersøgelser, hvor der screenes for alvorlige sygdomme. Men i fremtiden
vil alene en blodprøve fra den gravide kunne kortlægge en meget bred vifte af sygdomsdispositioner
hos det ufødte barn. En praksis der rummer en lang række etiske problemer.

De
fleste danskere er modstandere af det, som ofte benævnes designerbørn. Her
henvises eksempelvis til muligheden for at vælge mellem karaktertræk blandt
sæddonorer, der vises frem i sædbankernes omfattende katalog. Forældre som
designer et barn gennem et tilvalg af ønskede egenskaber hos donoren. Med
fremtidens fostertest vil der ikke være tale om et aktivt tilvalg, men derimod
er aktivt fravalg. Et fravalg af de børn, som er disponerede for udvalgte
sygdomme, og som forældrene ikke ønsker, at barnet skal leve med. Et
blodprøvesvar vil sandsynligvis kunne give forældrene et katalog over barnets
fremtidige sygdomsdispositioner, hvor forældrene derigennem kan skønne, om de
vil tage chancen. Hvad med diabetes eller depression – tør vi tage chancen?

Men
er vi overhovedet i stand til at tage livet i vores hænder? Kan vi vurdere,
hvem der er værdige til livet? Hvor langt bør vi gå med vores vurdering af det
gode liv, og findes der objektive kriterier herfor? Alle mennesker er
disponerede for en lang række sygdomme. Vi dør alle af en sygdom, hvis blot vi
lever længe nok. Hvis vi derfor får indblik i kataloget over barnets sygdomsdispositioner
gennem en fostertest, kan forældrene vælge en abort pga. visse sygdomme, alt
imens andre sygdomme godkendes som mindre alvorlige.

Problemet
er, at selvom forældrene fravælger en fostertest, kan de blive klandret herfor.
Hvis barnet udvikler en alvorlig sygdom, som barnet allerede i fosterstadiet var
disponeret for, kan forældrene føle skyld på grund af deres fravalg af en
fostertest – de kunne jo have valgt en abort. Omvendt kan der ske det, at
forældrene vælger en abort pga. en sygdom, som der årtier senere viser sig at
være en behandling for. En fostertest er derfor det, jeg vil betegne som en
’lose-lose situation’.

For
ønsker vi virkelig et samfund, hvor forældre fremover selv skal vælge og
fravælge deres børn ud fra et katalog over sygdomsdispositioner? Ønsker vi et
samfund, hvor børn aborteres alene pga. en risiko? Ønsker vi et samfund, hvor forældre
ikke tager imod et barn, men vælger et barn gennem en lang række til- og
fravalg? Ønsker vi dette samfund? Jeg gør ikke!