(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 13.9.2011)

Vi kender
alle ovenstående udtryk. Men prøv at tænk lidt over det. Hvornår og hvordan
giver det mening? Det kan eksempelvis være frugtbart at leve med den
erkendelse, at vi skal dø på et tidspunkt, men ønsker vi at kende det eksakte
tidspunkt? I hvilket omfang er lykken betinget af vores uvidenhed?

Et andet eksempel kan være ægtefællens kortvarige affære med en fremmed. Kan
der også her være tale om lykkelig uvidenhed? Svaret vil ofte afhænge af en
række omstændigheder.


Samtidig kan der skelnes mellem den viden, som ingen har, og den viden, som
nogle har, men som man ikke selv er oplyst om. Dertil kommer, at der selvsagt
kan være tale om viden, som ikke angår én og som man derfor lever lykkeligt
uvidende om, eller i det mindste forholder sig indifferent til. Det særligt
interessante er derfor den viden/uvidenhed, som i relevant omfang angår én
selv, og som muligvis vil få betydning for ens dispositioner og valg i livet.

I Det Etiske Råd debatteres ofte patientens eller borgerens krav om viden samt
ønsket om ikke at vide, hvilket sker i tilknytning til en række etiske
spørgsmål i sundhedsvæsenet. Kan der eksempelvis være tale om lykkelig
uvidenhed i forbindelse med barnets manglende kendskab til den biologiske far,
som har leveret den nødvendige donorsæd?

Hvis donorbarnet slet ikke ved, at en sæddonor har været indblandet, er
uvidenheden beslægtet med utroskab, idet fortielsen lukker for handlerum.
Forskellen er, at når uvidenheden bliver til viden, kan partneren vælge at
forlade ægtefællen, men donorbarnet kan ikke vælge at møde sin biologiske far,
hvis bedraget afsløres.

Som andet eksempel er det blevet muligt at skabe en stor mængde viden om det
foster, som vokser i den gravides mave. Her kan vi være taknemlige for visse
former for diagnostik, der kan redde barnets liv. Men hvor stor en mængde viden
bør de kommende forældre kunne tilegne sig? Eller hvad med de nye muligheder
for gentest? I hvilket omfang ønsker vi at skabe viden om vores genetiske
dispositioner, hvilket eksempelvis kunne være en række uhelbredelige sygdomme?
Her vil nogle kæmpe for retten til viden, hvor andre kæmper for retten til ikke
at vide.

Viden såvel som uvidenhed synes både at kunne skabe lykke såvel som ulykke. I
sundhedsvæsenet vil test, screeninger og sundhedsundersøgelser eksempelvis
kunne afstedkomme en stor mængde viden, hvorigennem vi kan lykkes med
behandling og forebyggelse, men som på den anden side kan sandsynliggøre ulykke
gennem bekymringer og potentiel sygeliggørelse.

Tanken om lykkelig uvidenhed har et vist slægtskab med udtrykket ”hvad man ikke
ved, har man ikke ondt af”. Men hvis der er tale om fortielser, eller man er
blevet ført bag lyset, kan der så overhovedet være tale om lykkelig uvidenhed?
Det kan eksempelvis være detaljerede oplysninger i forbindelse med en
sundhedsundersøgelse. Det mest oplagte svar er, at det er op til patienten selv
at vurdere. Men her må vi huske, at der kan være stor forskel på at vide, at
der er noget man ikke ved, og så en uvidenhed om det man ikke ved. I fremtidens
sundhedsvæsen vil en stadig større mængde sundhedsoplysninger blive mere eller
mindre tilgængelige og hver enkelt må derfor i stadig større omfang vælge
mellem viden og (lykkelig) uvidenhed.