(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 2.5.2011)

I Danmark har vi den udfordring, at mange
alvorligt syge mennesker har behov for organtransplantation. For nogle vil et
nyt organ medføre omfattende forbedringer af levevilkår og udfoldelsesmuligheder,
mens det for andre udgør forskellen på liv og død.

I dag kan man frivilligt tilmelde sig donorregistret
og dermed aktivt melde sig som donor. Desværre er der alt for få, der benytter
sig af denne mulighed. Selvom størstedelen af den danske befolkning er positive
over for organdonation, er der kun cirka 12 procent, der er tilmeldt donorregistret.
Det er derfor blevet foreslået, at der gives en skattefordel til de personer,
der gerne vil donere deres organer, men det er en helt forkert måde at håndtere
manglen på organer på. Vi har en god tradition for, at donation af blod, æg- og
sædceller såvel som organer ikke bør motiveres af en økonomisk gevinst, men
derimod være baseret på et ønske om at ville hjælpe andre. Derfor er vi nødt
til at se på, hvad der ellers ligger i værktøjskassen. Én løsningsmodel er, at
vi alle skal være organdonorer fra fødslen, også kendt som formodet samtykke.
Ideen er, at vi fungerer som donorer, med mindre vi fravælger os denne ordning.
I modsætning til den nuværende praksis, hvor vi aktivt kan melde os til et
donorregister, får vi i stedet mulighed for at melde fra. Det Etiske Råd har
været meget splittet i spørgsmålet om samtykke og delte sig i stort set to lige
store lejre, da det sidst behandlede spørgsmålet i 2008. Personligt mener jeg,
at det er af stor værdi, at hver enkelt med sig selv og sine nærmeste skaber sin
egen livsanskuelse i relation til organdonation, og på det grundlag aktivt
tilmelder sig donorregistret uden at skulle påtvinges et fravalg.

Men en løsning behøver hverken at inkludere
en økonomisk gevinst eller en medfødt donorregistrering. Derimod bør vi fokusere
på den ærværdighed, der er forbundet med at være organdonor. Organdonorer bør agtes
og anerkendes, fordi de redder liv. Jeg vil derfor foreslå, at vi i Danmark anlægger
en mindelund for de personer, der efter døden har doneret et organ. Vi bør
fokusere på det værdifulde og livgivende ved at være organdonor uden at bruge
pisk eller gulerod gennem fravalgsordninger eller økonomiske skattefordele. Med
en mindelund gør vi det ærefuldt at være organdonor, og derfor skal det også
være muligt at mindes de personer, der rent faktisk gør det. Det bedste motiv
eller incitament til at blive donor skal ske gennem værdier. Lad os derfor
anlægge en mindelund til minde om de personer, der gennem døden giver liv og
værdi til deres medmennesker. Lad os fokusere på det værdifulde i at være
organdonor.