(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 6.6.2011)

‘Det er unaturligt’ Sådan lyder det ofte i
etiske diskussioner. Diskuteres nye teknikker knyttet til eksempelvis befrugtningsteknikker
eller andre tilkommende bioteknologier, inddrages ikke sjældent argumentet om
det naturlige. Særligt når talen falder på genmodificerede fødevarer, dukker
argumentet næsten altid op. GMO er unaturligt og bør derfor forbydes. Nu er det
ikke sådan, at jeg er teknologiforkæmper eller hilser alle nye bioteknologier
velkommen, tværtimod. Til gengæld mener jeg, at argumenter, der benytter sig af
begrebet om det naturlige/unaturlige, er ugyldige.

Begrebet natur angår det oprindelige, det
medfødte, det første, det grundlæggende, det væsentligste, det uberørte. Det
naturlige afgrænser slet og ret det positive. I modsætning hertil står det
kunstige eller syntetiske, hvilket eksempelvis kan være en række teknologiske
eller medicinske indgreb. Naturen er således noget, vi kan forstyrre eller
krænke. Naturbegrebet er på den måde positivt ladet og knyttet til en grad af
jomfruelighed eller puritansk hellighed. Begrebet nærer med sin iboende
polaritet (naturlig/unaturlig) en mistro til teknologien og dermed den kunstige
verden. Men benytter vi naturbegrebet, som et modargument i en etisk diskussion
glemmer vi, at et af de særlige kendetegn ved mennesket er vores evne til at
bruge redskaber, der netop krænker det oprindelige og uberørte, osv. Således
ligger der allerede i udgangspunktet noget unaturligt ved mennesket og det
menneskelige overhovedet.

Det problematiske bliver, at grænsen for
naturlighed ikke synes at ligge fast. Hvad der før var unaturligt, synes i dag
at være naturligt. Hvis situationen kræver det, vil de fleste sikkert betragte
det som ganske naturligt at tage penicillin, lade sig operere eller få tilbudt
medicinsk smertelindring, hvis situationen byder det. Men det kan betragtes som
noget ganske unaturligt. I den etiske diskussion er naturbegrebet således et
begreb, der lader sig prostituere til ethvert givet formål. Alt kan være naturligt
såvel som unaturligt, når sammenhængen byder det. Det værste kan forvandles til
det bedste og det bedste til det værste med naturens mellemkomst.

Som alternativ til naturbegrebet bør vi diskutere de etiske spørgsmål ud fra det, som er godt. Begrebet om det gode er hjertet i enhver tale om etik. Det gode er det, vi tilfører værdi. Når vi således drøfter nye bioteknologier
bør vi værdisætte teknologien ud fra begreber såsom respekt, værdighed,
ansvarlighed, lighed, barmhjertighed, osv. På den måde giver vi indhold til
debatten og gøder jorden for nye perspektiver på de ofte vanskelige etiske
spørgsmål.

Naturbegrebet bruges derimod ofte som en joker, der lukker
og slukker for en konstruktiv diskussion. Det eneste mulige modargument er at
bruge samme naturbegreb, men hertil knytter der sig ikke et ’fordi’ eller ’derfor’.
Der er kun sjældent, man hører en debattør sige, at noget er unaturligt, fordi!
Det er blot unaturligt. Punktum! Lad os derfor i stedet tale om det gode, og
det vi vurderer som godt, efterfulgt af et ’fordi’ og et gyldigt argument, når
vi diskuterer etik.