(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 24. juli 2010)

Stiger Moses ned fra bjerget i dag vil der være to altdominerende bud vi skal følge. Vi bør forebygge sygdom og fremme sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er nutidens religion. Hvis vi ryger, drikker eller spiser for meget eller motionerer for lidt er det forbundet med skyld og skam. Vi skal være sunde til døden, hvor dommens dag skiller de syge fra de raske.

Motionscentret er nutidens kirke, hvor vi går bodsgang , hvis vi har syndet med for meget mad og vin. Jeg var selv i motionscentret forleden, hvor de religiøse budskaber allerede ses på hoveddøren. ‘På vej mod øget sundhed’ står der. Før var det fint at være sund og rask men i dag har sundhedsidealet nået himmelske højder. I motionscentret deltog jeg i en spinningtime, hvor vi ræser på cyklen til sveden danner pytter på gulvet. Det er hårdt men det skulle være så godt. Ikke bare fysisk og mentalt godt men også moralsk godt. Instruktøren slutter således timen men ordene: ‘nu kan I gå ud og nyde det gode vejr med god samvittighed. Det interessante er, at udtrykket tilsyneladende var fint afstemt med deltagerne. Hvis man så ikke lige nåede centret denne dag vil man kunne gå bodsgang i morgen! Sundhedsadfærd er således forbundet med vores samvittighed og dermed også skyld og skam.

Er jeg syg vil lægen kunne fælde dom. Jeg får med andre ord en sygdom, hvilket tilmed kan virke betryggende eftersom det ofte indbefatter en behandling. I dag bliver jeg imidlertid ikke blot domfældt når jeg er syg men også når jeg er rask. Jeg kalder det en ‘sundhedsdom’, hvor vi altid kan blive mere sunde. Det gælder særlig vores kost og motionsvaner, hvor vi dømmes til afholdenhed i forhold til det vi holder af. Det gælder cigaretter, alkohol og fed mad. Samtidig bliver vi domfældt når mageligheden skal gøre os umage med hensyn til motion, frugt og grønt.

Når jeg er syg kan det virke anerkendende, at få en sygdom. Mine lidelser bliver respekteret af lægen, hvorefter jeg kategoriseres blandt lidelsesfæller. Når jeg er sund virker det imidlertid omvendt. Her bliver jeg ikke anerkendt men miskendt for det jeg gør eller ikke gør. Jeg bliver stigmatiseret, hvis min levevej afviger fra den gældende sundhedsnorm. For meget af den ene og for lidt af det andet – jeg kan altid blive lidt sundere. Det er ikke så sært at danskere føler sig dårligt tilpas når der fældes dom, hvad enten man er syg eller rask.