Blog Image

Filosofisk praksis

Jacob Birkler

Som uddannet filosof har jeg gennem flere år arbejdet med filosofisk praksis i sundhedsvæsenet. Denne blog præsenterer nogle af mine mere debatskabende tanker og ideer. De fleste indlæg har været trykt i aviser og fagblade.

Ligevægt i fedmedebatten

Etiske spørgsmål Posted on Sun, September 05, 2010 16:57:36

(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 3. september 2010)

Fedme er som gammel gæld der skal betales tilbage. Men kan samfundet tillade “gældssanering” gennem en fedmeoperation? Eller skal gælden arbejdes væk gennem slidsomme rater i motionscentret? Er de ekstra kilo selvforskyldte eller hvor er de skyldige?

Økonomi er imidlertid ikke kun et billede på problemet, men samtidig en konkret virkelighed i et sundhedsvæsen der skal prioritere benhårdt. Vi ser i dag en eksplosion i antallet af fedmeoperationer, der udføres på samlebånd på de danske privathospitaler. På årsbasis opererer danske kirurger omkring 3.000 svært overvægtige. Skønsmæssigt koster hver operation 200.000 kr., hvis man medregner de efterfølgende kosmetiske operationer af overflødig hud. Det er dyrt for samfundet men måske endnu dyrere, hvis vi lader være.

Foruden økonomi er der imidlertid to vigtige parametre vi ikke må glemme når fedmeepidemien skal håndteres. For det første bør vi skelne mellem den fede og det fede liv. Skal der opereres er det ikke kun den fede, der skal under kniven men det fede liv. Det er således fedmen som livsstil den er galt med. Hvordan stiller vi os til mad? Er mad ensidigt forbundet med ‘ha-det-godt-hed’ har vi skabt en indstilling der udstiller vores karakter. For det andet bør der i lige så høj grad fokuseres på samfundet som på individet. Fedmen giver ikke kun en ret men giver mange en pligt. De fedes forpligtelse til en ændret livsstil og samfundets pligt til at skabe rammerne for denne livsstil. Eksempelvis skal vi ikke blot forpligte den enkelte til en ændret livsstil men samtidig forpligte os på at skabe rammerne for disse ændringer gennem gratis rådgivning og støtte, let og billig adgang til motionscenter, reguleret moms på fødevarer osv. Det er kun gennem disse gensidige forpligtelser at vi skaber gensidige rettigheder. Den enkeltes ret til en fedmeoperation giver samfundet en ret til at stille krav. Med fokus på fedme og fedmeoperationer bør vi således fokusere på en gensidig forpligtelse mellem borger og samfund.

Denne gensidige forpligtelse er samtidig en etisk balanceakt hvor grundværdier udfordres, som var der optræk til tordenvejr. Hvem kan eksempelvis dømme om andres livskvalitet? Kan der opstilles objektive kriterier for det gode liv med fedt på maven? Hvor går grænserne for vores privatliv og måden vi forvalter det på? Hvem har ret og pligt til at bestemme over vores livsstil? Hvordan undgår vi sygeliggørelse og stigmatisering? Som samfund er vi tvunget ud i dette etiske minefelt så vi finder en farbar vej til håndtering af fedmen som en stigende udfordring.



Sundhedsdom

Etiske spørgsmål Posted on Sun, September 05, 2010 16:48:41

(Trykt i Kristeligt Dagblad d. 24. juli 2010)

Stiger Moses ned fra bjerget i dag vil der være to altdominerende bud vi skal følge. Vi bør forebygge sygdom og fremme sundhed. Sundhedsfremme og forebyggelse er nutidens religion. Hvis vi ryger, drikker eller spiser for meget eller motionerer for lidt er det forbundet med skyld og skam. Vi skal være sunde til døden, hvor dommens dag skiller de syge fra de raske.

Motionscentret er nutidens kirke, hvor vi går bodsgang , hvis vi har syndet med for meget mad og vin. Jeg var selv i motionscentret forleden, hvor de religiøse budskaber allerede ses på hoveddøren. ‘På vej mod øget sundhed’ står der. Før var det fint at være sund og rask men i dag har sundhedsidealet nået himmelske højder. I motionscentret deltog jeg i en spinningtime, hvor vi ræser på cyklen til sveden danner pytter på gulvet. Det er hårdt men det skulle være så godt. Ikke bare fysisk og mentalt godt men også moralsk godt. Instruktøren slutter således timen men ordene: ‘nu kan I gå ud og nyde det gode vejr med god samvittighed. Det interessante er, at udtrykket tilsyneladende var fint afstemt med deltagerne. Hvis man så ikke lige nåede centret denne dag vil man kunne gå bodsgang i morgen! Sundhedsadfærd er således forbundet med vores samvittighed og dermed også skyld og skam.

Er jeg syg vil lægen kunne fælde dom. Jeg får med andre ord en sygdom, hvilket tilmed kan virke betryggende eftersom det ofte indbefatter en behandling. I dag bliver jeg imidlertid ikke blot domfældt når jeg er syg men også når jeg er rask. Jeg kalder det en ‘sundhedsdom’, hvor vi altid kan blive mere sunde. Det gælder særlig vores kost og motionsvaner, hvor vi dømmes til afholdenhed i forhold til det vi holder af. Det gælder cigaretter, alkohol og fed mad. Samtidig bliver vi domfældt når mageligheden skal gøre os umage med hensyn til motion, frugt og grønt.

Når jeg er syg kan det virke anerkendende, at få en sygdom. Mine lidelser bliver respekteret af lægen, hvorefter jeg kategoriseres blandt lidelsesfæller. Når jeg er sund virker det imidlertid omvendt. Her bliver jeg ikke anerkendt men miskendt for det jeg gør eller ikke gør. Jeg bliver stigmatiseret, hvis min levevej afviger fra den gældende sundhedsnorm. For meget af den ene og for lidt af det andet – jeg kan altid blive lidt sundere. Det er ikke så sært at danskere føler sig dårligt tilpas når der fældes dom, hvad enten man er syg eller rask.